| | Tif-fodbold køber camerounsk ungdomslandholdsmålmand til serie 3 TIF Nyheder 17. marts 2010 - 20:49 af: Tif-Fodbold Som mange sikkert ved forlader vores førsteholdsmålmand Jan Thomsen os til sommer pga. flytning. Derfor er det heller ingen hemmelighed at vi leder efter hans afløser. Selvom overskriften nok næppe bliver realitet er den alligevel ikke helt så urealistisk som den lyder. 
20 årige Charly Ekoa besøgte Tornby i 2008 med ACAS Football Academy. På det tidspunkt havde han været inde omkring Camerouns U17 landshold og spiller nu i en Camerounsk 2. divisionsklub. Som mange andre afrikanere, har Charly Ekoa et brændende ønske om en dag at kunne forlade fattigdommen i landet og bosætte sig i vesten. Vi er i kontakt med Charly Ekoa ugentligt, og der flere ting vi i Tif-Fodbold ville kunne hjælpe med i forhold til dette ønske. Vi kan hjælpe med at finde job og bolig og andre praktiske nødvendigheder, men der mangler en meget vigtig brik som vi ikke kan hjælpe med: permanent opholdstilladelse. Nu håber Charly på at finde en dansk kæreste, da ægteskab er den eneste mulighed for at hans drøm kan gå i opfyldelse. Vi har forklaret ham, at den opgave nok ligger lidt udenfor Tif-Fodbolds spidskompetencer. Om vi nogensinde får Charly at se i Danmark igen ved vi ikke, men kontakten holder vi altså fortsat. Charly Ekoa vil meget gerne have kontakt til flere af klubbens medlemmer og har oprettet sig på facebook i håb om at komme i kontakt med nogle af jer. | |