Indstillingen har for de flestes vedkommende været ganske god. Der har været mange til træning og der er blevet gået til stålet. Men for, at man skal være med i toppen skal der noget mere til. Det er kommet som en overraskelse for nogle, at vi har skullet spille kamp hver uge? Derfor har man skullet noget andet! Der har sågar været en udeblivelse til kamp. Dette er UACCEPTABELT uanset om det ?kun? er serie 5. Har man ikke lyst til, at spille på klubbens 2.hold må man jo sige til. Der har været nogle ?sjove? undskyldninger for, at man ikke kunne.
Jeg har været meget glad for, at have haft muligheden for, at lære alle jer omkring TIF at kende. I er alle hjælpsomme og rare at være i selskab med, både i TIF og udenfor. Tak for det. Tak til de få men trofaste tilskuere der har været til kampene. I ved selv hvem I erJ. Håber I vil følge de fremtidige kampe.
Den 26. juni har vi et afsluttende stævne for serie 5 her i Tornby. Vi søgte JBU og fik det. Det er også noget nyt JBU er startet med. Jeg står i spidsen for serie 5 for sidste gang til dette stævne. Er der nogle af jer der har lyst til, at hjælpe til ved dette stævne må I endelig sige til. Serie 3 spiller sidste hjemmekamp denne dag og vi får besøg af nogle naboklubber til stævnet. Planen er, at vi skal ha tændt op i grillen og ha en hyggelig dag sammen. Forhåbentligt kan vi kombinere det med en oprykningsfest for serie 3. Stævnet starter 11.00 og serie 3 kampen kl.13.00.
Efterfølgende kan I se reglerne for op og nedrykning mellem serie 4 og 5. Selvom Bjergby fortjent vinder vores serie 5 kreds er de ikke sikret automatisk oprykning.
Normalt er der 96 puljer i Serie 5, men grundet udtrækninger er tallet i denne forårssæson nede på 95. Af de 95 puljevindere går kun et hold - det bedste - direkte videre til oprykningskampene søndag den 26. juni.
De 94 øvrige Serie 5-puljevindere skal spille en enkelt midtuge-kvalifikationskamp onsdag den 23. juni for at afgøre, hvilke 47 hold, der kan følge den bedste puljevinder til oprykningskampene mod de 48 dårligste nr. 4 i Serie 4. Vinderne af disse søndagskampe er i Serie 4 fra efterårssæsonens start - de øvrige spiller i Serie 5.
Øvrige placeringer afgøres ifølge tabellen
Nr. 2-3 bliver i Serie 5. De 16 bedste nr. 4 bliver i Serie 5. De 80 dårligste nr. 4 rykker ned i Serie 6. Nr. 5-6 rykker ned i Serie 6. Der er ingen oprykning for serie 6 vinderne i foråret.
Serie3.
Det har været en stor fornøjelse, at følge holdet i dette forår. Efter nederlag i de to første kampe har holdet ikke tabt siden. 8 sejre og en uafgjort er det blevet til i de sidste 9 kampe. Det er rigtig flot. Det har for mig været skønt at se, at Mathias og Emil har bidt sig fast i startopstillingen på serie 3. De har arbejdet hårdt for det. Det bør være et signal til andre om, at det kan lade sig gøre.Der er efterhånden en del snak i klubben om, hvorvidt holdet har noget at lave i serie 2 eller ej. Lad os vente med, at gøre status til efter sidste kamp. Er holdet stadig nr. 1 må man jo sige det er velfortjent. Men uanset hvilket hold der skal spille mod Tornbys 1.hold, vil de møde et stærkt kæmpende hold der aldrig giver op.
De sidste kampe jeg har set holdet spille, har nok ikke været det kønneste fodbold. Men holdet tror på det og det har givet sejrene i sidste ende.
Tak til fodboldudvalget, Mads, Snutor, Mugge og Tom for samarbejdet. Tak til jer tilskuere for opbakningen.
Sidst men ikke mindst, tak til alle spillere i klubben. Det er meget af jeres fortjeneste, at TIF er en hyggelig og god klub at komme i.
Jeg fortsætter mit virke i klubben som aktivitetschef. Skulle der være nogle der har lyst til, at være en del af aktivitetsudvalget er I velkommen. Har I en ide til et arrangement må I endelig sige til.
Mogens Juulsen