Vores elektroniske medlemsregistrering er nu klar, efter en del forsinkelse, mange udfordringer og stædig insisteren på, at sådan et system SKAL vi have op at køre.
Vi glæder os til at køre såvel medlemsregistrering, kontingentopkrævning og mange andre ting mere professionelt og meget lettere end tidligere.
Erfaringsvis må vi konstatere, at en stor del af vore medlemmer ikke er så flinke til at reagere, når vi henvender os med forskellige tiltag.
For ikke at skulle bruge oceaner af tid på at jagte folk for at få dem til at registrere sig, har vi besluttet at være 100% håndfaste omkring medlemsregistreringen.
Det vil sige, at fra og med FREDAG D. 1 OKTOBER benyttes kun registrerede medlemmer i vores kampe, ligesom ikke-registrerede ikke kan deltage i vores træninger. Såfremt der ikke er registrerede medlemmer nok til at gennemføre kampene, vil vi konsekvent melde afbud
(og dermed tabe disse).
Hent her en Vejledning om medlemsregistrering. Ønsker du at tilmelde dig nu tryk her.
Det er dit ansvar, at du får dig registreret.