Foranlediget af en nylig hændelse er det fundet nødvendigt at præcisere nogle praktiske detaljer omkring leje af kunststofbanen:
Brug af hallens omklædningsrum:
Der må under ingen omstændigheder benyttes omklædningsrum i hallen, med mindre de er bestilt igennem Mogens. Skulle man bruge dem alligevel, vil hjemmeklubben blive opkrævet et beløb for rengøring. (Mogens fastsætter prisen). Det vil sige, at man som hjemmeklub har pligt til og oplyse sine modstandere, at omklædning sker hjemmefra, på hjemmeklubbens eget anlæg eller ved at forhøre Mogens om leje af et omklædningsrum hos ham. Evt. kan der lejes et på Hirtshals Stadion, men også med efterfølgende regning på rengøring.
Parkering:
Der må under ingen omstændigheder parkeres bagved Hallen. Grunden til det er, at der er parkering forbudt. Det skyldes, at brandmyndighederne skal bruge området i tilfælde af brand. KORT SAGT, SÅ PARKERER MAN UDE PÅ PARKERINGSPLADSEN, og må acceptere at gå de 20 meter ekstra. J Husk at videreformidle det til sine modstanderholdet.
Oprydning:
Man skal huske at rydde op efter sig, og samle flasker og papir sammen. Læg affaldet i de 3 skraldespande, som er opsat ved banen. Det gælder også for evt. tilskuere.
Det er for alles bedste, at banen ser indbydende ud.