143

Forberedelserne til Dana Cup 2009 i Tornby er i fuld gang.

TIF Nyheder
9. juli 2009 - 19:19 af: Morten Kjær

Dana Cup bliver med 370 indkvarterede i Tornby den største nogensinde for tif-fodbold. Som de seneste år stiller vi også tre baner til rådighed så der bliver liv og glade dage i byen og vi håber at alt kommer til at forløbe til alles tilfredshed.

Det store arrangement er af økonomisk afgørende betydning for vores fodboldklub og vi håber at kunne finde frivillige hjælpere nok til at dække de ca. 1000 arbejdstimer der skal lægges i projektet. Har du lyst til at give vores mange frivillige en ekstra hånd så send en besked til tif-fodbold@ofir.dk eller en sms til 40159925 - Så kontakter vi dig for nærmere aftale. Vagtplaner samt vagtinstrukser vil blive lagt ind på siden her inden cuppen starter.