143

Fodboldafdelingen uden formand indtil videre.

TIF Nyheder
8. april 2011 - 16:01 af: Jørgen Mølgaard

Af private årsager stopper Morten Kjær indtil videre som formand for Tornby IF's fodboldafdeling. Det sker med øjeblikkelig virkning.

Der arbejdes på højtryk for at få fordelt hans opgaver, som indtil videre varetages af de øvrige tre i afdelingsbestyrelsen (Mads Kjær, Martin Axelsen og Thomas Nielsen).

Alle henvendelser vedr. afdelingens aktiviteter skal derfor indtil videre ske til en af de tre.

Det er håbet, at igangværende og planlagte aktiviteter påvirkes mindst muligt. Det henstilles derfor til alle medlemmerne at give en ekstra hånd med, så de tre ikke står alene med at holde gang i den fodboldafdeling, som så mange af lokalområdets børn, unge og voksne har så stor gavn og glæde af.