TIF Nyheder
15. september 2010 - 20:34 af: Jørgen Mølgaard
Store smil og spidsede blyanter var fremme, da der blev sat underskrift på en forlængelse af aftalen med førsteholdstrænerteamet.
Der var ingen vaklen i geledderne, da TIF-fodbold tirsdag den 14/9-2010 forlængede aftalen med førsteholds-trænerteamet, så den nu er gældende til udgangen af 2011.
Førsteholdstrænerne Karsten Thomsen og Steen Jørgensen, og sportschef René Jensen, satte underskrift på aftaleforlængelsen.
Ny spillestil, ny spillertrup og ændret moral er indført på ganske kort tid, og bivirkningerne heraf har været bemærkelsesværdigt små. Den stil bakker TIF-fodbold op om, og ser frem til at fortsætte den i 2011.